Stille monolog i en nattetime.
Taber snart enhver tråd, og trævl.
Og mund og øjne.
Øjner i hvert fald en chance, for at snige nogle ord ud , og ned.
(S.P. - For Martha)
If you have to go don't say goodbye
Er måske ikke længere i stand til at være ærligt-udkrænget melankolsk,
er måske generelt ikke længere i nogen egentlig stand, eller rettere,
er kommet for godt i stand, og er nærmest blevet istandsat.
Hvis mine kriblende krafter i kæften (ordkævleriet) blot kunne folde sig ind.
Altså indfolde sig, som dej, og gære.
Min mundhules, min sprogkules klaustrofob og hob af ordmuld, må vel kunne indkrænge
en stængel af sirlig syntaks.
Er det kun i afstanden mellem ordenes egentlige betydning og den virkelige mening at indholdet opstår. Man tror man har en sætning i tankerne, men i stedet har man et billede. Hvor er det ubærligt at skulle skrive disse ord, fordi der ikke er andet at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar