onsdag, september 05, 2007

Opridsning af mangler: Togtider er passé

Jeg har opregnet hvilke idéer der har været, rent indholdsmæssigt, på denne blog. Alle er faktisk strandet i ingenting, hvilket egentlig skyldes den generelle inaktivitet på siden. Men al regelmæssighed kræver en vanedannelse, derfor arbejder jeg heftigt på at tvinge mig selv ind i en skrive- og tænkerutine.

1)Først og fremmest: Proust. Hvor bliver han af? Hvorfor bliver mine storslåede tanker om det berømte forfatterskab ikke publiseret her? Well, måske fordi der ikke er sket så meget på den front for nylig. Men har netop færdiglæst første bind (oprindeligt 2 bind) af 'På sporet', og har til hensigt at fordybe mig mere og mere i værket i løbet af efteråret. Altså, forvent lidt nyheder her.
2) Musik: Der er så som så med tilkendegivelserne af musikalske åbenbaringer. Måske er det et af mine projekter på siden, der kommer til at være meget underordnet. Dog har jeg planer om at forsøge at omskrive enkelte opgaveprojekter jeg har lavet, og gøre dem mere læsevenlige for eventuelle lægpersoner.
3) Den kunstneriske fordring: Drømmen om notesbogen med besyngelsen af træerne udvikler sig ca. med samme hast som et 100 år gammelt egetræ med forårskuller! Men derimod er jeg begyndt at genlæse gamle dagbøger, så måske dukker der noget op den vej.
4) Memoire: Har en nær relation til ovenstående punkt. De to punkter væver sig sammen i min bevidsthed, men hvad skal jeg gøre. Jeg har ikke lyst til at trævle mig selv op fuldstændigt!

Det må være det. Følg med når jeg bygger et nyt luftkastel om et halvt år. Vi snakkes.

1 kommentar:

Nuovopol sagde ...

"A train took me away from here/ but a train can't bring me home". Jeg vil gerne slå et slag for at berige din blog med noget mere musik, Jacob;
nu ved jeg ikke hvor meget Dylan du lytter til. Men det er interessant hvor meget Dylan benytter opvågnen fra søvnen og drømmen som tema i sine tekster. Disse sange indeholder ofte et billede af hovedpersonen(/"fortælleren) vågnende tidligt om morgenen grebet af en ny, stærk følelse. Måske skulle du/vi lave en komparativ intertesktuel analyse af søvnen som tema hos d'herrer Proust og Dylan?

Mvh. Emil Polny