En forsøgsvis introduceren:Første gang jeg satte mig for, at udøve virkelig kritik, blev emnet ret naturligt. Det eneste rigtige forekom mig, at være en reflekteret fremstilling, af den begunstigelse træer altid har modtaget. Disse mægtige og uimodståelige gevækster der ikke lader sjælen i fred.
Kritikken blev griflet ned med en stædighed, der kun modsvares af den iver og flid ethvert træ fremviser. Adskillige sider i en blank og behagelig notesbog blev det til.
Min skrift må dog have været alt for stærk, og præget af al for megen naturlighed, for papiret i notesbogen, som kritikken var skrevet på, ville forlenes med sit eget ophav. En dag i sommersolens hede skær, og under en heftig alkoholpåvirkning før en Spotfestival ved musikhuset, forsvandt bogen ud af min lomme, og jeg kan kun gætte på at den søgte at begrave sig dybt i det støvede græs; en udgang der kun var forventelig.
Derfor er det eneste levnedsbyrd om min første virkelige kritik, kun sporadisk til stede i diffuse drømmebilleder. Det er disse, jeg vil beskrive i de følgende indtastninger.
