At undervurdere farten

”Kunstbegrebet er blevet udfordret gennem tiden med hensyn til hvilken genstand, der kunne være kunst. Men kunsten kræver en kunstnerisk intention, tilstedeværelsen af en kunstner. Moralen er, at selv det mest utraditionelle kan komme i betragtning som kunst, men vel at mærke hvis det er lavet, forarbejdet eller udvalgt af en kunstner.”

Uwe Max Jensen og Christian Tangø, i Politiken d. 24 oktober 2006

De fleste århusianere har stiftet bekendtskab med den berygtede udstilling "Racing Cars - the art dimension" som var at finde på ARoS hele efteråret indtil årets omme. Også undertegnede. Og faktisk fandt jeg udstillingen så interessant at jeg valgte at skrive opgave om den. Med en kraftig vinkling på musikkens manifestation. Manden med den kunstneriske intention bag musikken er Martin Hall, og det er på en eller anden måde interessant hvor lidt opmærksomhed denne del af udstillingen (altså musikken) har tiltrukket i receptionen af den.

Ovenstående citat er skrevet i en kommentar til udstillingen, og er det ikke et bemærkelsesværdigt synspunkt at fremføre? Det er meget interessant at værdisætning af kunsten afhænger af tilknytningen til et skabende subjekt, hvad end dette subjekt er den oprindelige skaber eller ej. Jensen og Tangø overser givetvis at forankringen af et kunstværk i forhold til et subjekt kan knyttes til en tradition, og derved til en lang række kunstnerindivider. Måske har udstillingen på ARoS ikke en entydig signatur, men hvor ofte tillægges kuratoren vel ellers en position i forbindelse med en udstilling. Aldrig formoder jeg. Dermed kan udstillingen godt være intentionsløs, men at være løst fra sin institutionaliserede tilstedeværelse som kunst er den ikke, alene i kraft af at der er en beskuende intention til stede. Vi ønsker at opleve dette som kunst, og navnløsheden understreger blot begrebets flygtighed.